Torsdag d. 20 juli måtte vi tage afsked med Melissa. Melissa havde været slem forfangen i år, og de sidste par år. Så i år var det blevet så slemt, at vi valgte at give hende fred.
Det var hårdt da vi har haft Melissa de sidste 11 år og hun har altid haft en speciel plads. Hun kom altid i fuld fart vrinskende når man kom ud på marken. Hun havde virkelig udstråling og en stor personlighed, dertil med var hun kåret i 1. kl med 44 point. Heldigvis har vi stadig beholdt 3 dejlige døtre og en vallak efter hende. Hun har også avlet godt efter alle hendes døtre har formået at vinde titlen BIS til føl og plagskue. Derudover er den ene døtre kåret i 1. kl, en i 2. A. derudover er de også nogle dejlig brugsponyer som kan ride og køres med.
Så Melissa vil blive savnet men i hjerte gemt og aldrig glemt.
*27-05-1999 – + 20-07-2017