Det var egentlig ikke meningen at vi skulle have flere ponyer, men da vores gode ven og shetlænder avler Jens Jørgen (Hat) døde her i juli måned skulle alle hans 16 ponyer sælges. Vi købte nogle af ponyerne for at hjælpe dem af med nogle af dem. Vi har blandt andet fået Lille Kjærgårds Rawell som er født hos os, men som vi solgte til Jens Jørgen som 3 års. Nu er hun 16 år og vendt hjem igen, og planen er at hun skal fremstilles til kåring næste år. Så skal hun ellers bare gå og få nogle føl og nyde sit otium. Så købte vi også Ronia som er en datter af Rawell, simpelthen for vi kunne ikke stå for hendes charmerende ydre. Hun er 4 år, og vi regner også med at fremstille hende til kåring næste år, og skal hun selvfølgelig gøres køre og ridevant med tiden. Så kom vi også til at købe to vallakker Buster og Sebastian som vi vil prøve at få lavet nogle gode ride, børn og køreponyer ud af. Buster er allerede kørevant, så han skal bare lige trænes lidt mere og have det genopfrisket. Sidst men ikke mindst fik vi så også Højlunds Madi-Vanhoe med hjem, som jo er en kåret avlshingst i 2. A. Ham har vi allerede lejet ud for sæsonen 2015, da vi har nok i 2 hingste på stutteriet. Så vi håber han vil gøre glæde og lave en masse dejlige føller.
På lørdag skal vi så til nok året sidste skue nemlig Sulsted Føl og plagskue hvor Caroline og Cæsar skal med. Caroline har været meget beskyttende overfor Cæsar derfor har det ikke været muligt at komme til at træne ham før nu. Så de har begge rigtig godt af at komme en tur i byen. Vi prøver at få alle vores føl en tur i byen, da de er meget nemmere at håndtere når de har været trænet og været i byen.
Her er lidt billeder af de nye ponyer: